Digital save the date – helt gratis
- Tilpas et færdigt design, og gør det til jeres eget
- Download som billede, og send via SMS, WhatsApp eller Messenger
- Helt gratis. Ingen konto eller e-mailadresse nødvendig
- Matchende trykte save the date-kort, bryllupsside og andre tryksager
Vælg et kort, I kan tilpasse til jeres bryllup
Vælg et design, tilpas kortet, download billedet, og send det til jeres gæster
Sådan laver og sender I jeres digitale save the date-kort
Gør kortet til jeres eget
Vælg det design ovenfor, I bedst kan lide. Indsæt jeres navne, dato og stedet, hvor I skal giftes. I kan også ændre farver, skrifttyper, logo og meget mere.
Download billedet
I kan altid gemme og fortsætte senere, hvis I beholder linket til kortet. Når I er tilfredse, trykker I på Download og downloader derefter det billede, vi opretter til jer.
Send til gæsterne
Send billedet til gæsterne via SMS, WhatsApp, Messenger, e-mail eller på den måde, der passer jer bedst.
En hilsen, I kan sende med
Vi skal giftes! Sæt kryds i kalenderen den 14. august 2027, og fejr dagen med os i København. Der kommer flere oplysninger og en invitation senere. Knus, Emma og Frederik
Har I mange oplysninger at dele tidligt? Så bør I have en bryllupsside fra starten. Skriv linket i beskeden, så gæsterne kan trykke på det. En adresse, der kun står på billedet, er ikke et klikbart link.
Behold linket til jeres kort, når I har gemt det. Med linket kan I ændre kortet og genbruge jeres design til en bryllupsside og/eller tryksager senere.
Save the date – hvorfor, hvordan og hvornår?
Hvorfor sende save the date?
Et save the date er gæsternes første besked om, at I skal giftes. Send det i god tid før brylluppet med dato og sted, så gæsterne kan planlægge rejse og fri fra arbejde. Så kan I planlægge brylluppet i ro og mag og sende den fulde invitation med flere oplysninger senere.
Hvordan vil I fortælle gæsterne det?
Der er flere måder at sende save the date på. Vælg den, der passer jer og jeres gæster, eller kombinér flere muligheder.
Et trykt kort. En klassisk og eksklusiv måde at sende save the date på. I tilpasser vores trykte save the date-kort med jeres egen tekst og design og sender dem med posten.
Et digitalt billede. Lav et kort her på siden, download billedet, og send det via SMS, WhatsApp, Messenger eller e-mail. Helt gratis.
Et link til jeres bryllupsside. Når I sender invitationen ud, vil I gerne have en bryllupsside (læs hvorfor her). I kan bruge den allerede nu og tilføje flere oplysninger senere. Send linket med en hilsen, med eller uden det digitale kort.
Samme stil på kort, bryllupsside og tryksager

Lad de samme farver, skrifttyper og grafiske elementer gå igen fra save the date til bryllupsside og tryksager. Når I har gemt jeres digitale kort, kan I bruge det samme design til jeres bryllupsside og tryksager.
Hvornår skal I sende save the date?
Send det, så snart datoen er fastlagt, så gæsterne kan holde dagen fri. Gerne 8–10 måneder før brylluppet. Hvis gæsterne skal rejse langt, eller I skal giftes i ferietiden, kan det være en god idé at sende det omkring et år før.
Hvad skal der stå?
Skriv jeres navne, bryllupsdato og stedet, hvor I skal giftes. Tilføj, at invitationen følger senere, så gæsterne ved, at der kommer flere detaljer. Har I allerede en bryllupsside, kan I sende linket med. Resten kan vente, til I er længere med planlægningen.
Ofte stillede spørgsmål
- Er det virkelig gratis, og hvordan kan det lade sig gøre?
- Ja. Det koster ikke noget at oprette, gemme og downloade jeres digitale kort. Vi er også helt reklamefri. Vi håber, at I bliver glade for vores værktøj og design, når I bruger tjenesten, og vil overveje at bruge vores andre tjenester senere.
- Skal vi oprette en konto?
- Nej. I kan lave og downloade kortet med det samme.
- Kan vi ændre kortet, efter vi har sendt det?
- I kan redigere det gemte kort via jeres link og downloade et nyt billede. Det billede, I allerede har sendt, ændres ikke automatisk. Hvis gæsterne skal have nye oplysninger, sender I det nye billede eller en besked.













